Manglende kvalitet og fejl i byggeriet er desværre en uundgåelig del af mange byggeprojekter, store som små. Sådanne mangler kan have væsentlige økonomiske, tidsmæssige og ikke mindst juridiske konsekvenser for både bygherrer, entreprenører og andre involverede parter. At håndtere mangler korrekt og effektivt kræver derfor et solidt kendskab til både de tekniske og de juridiske aspekter af byggeriet.

Denne artikel sætter fokus på håndtering af mangler i byggeriet ud fra et juridisk perspektiv. Vi gennemgår, hvad der forstås ved mangler, hvilke typiske problemstillinger der opstår, og hvilke regler der regulerer området. Derudover giver vi et overblik over de praktiske værktøjer og processer, som kan anvendes, når mangler konstateres, samt hvordan parterne bedst kan forebygge konflikter og løse dem, hvis de alligevel opstår. Målet er at give et klart billede af, hvordan man som aktør i byggeriet bedst navigerer i de ofte komplekse mangelspørgsmål og sikrer en effektiv og retfærdig håndtering.

Definition af mangler og typiske problemstillinger i byggeriet

I byggeriet forstås en mangel som en afvigelse fra det aftalte, der kan være beskrevet i kontrakten, projektmaterialet eller gældende normer og standarder. En mangel opstår, når det leverede arbejde eller materiale ikke lever op til de krav, som bygherren med rette kan forvente.

Dette kan eksempelvis være fejl i udførelsen, brug af forkerte eller utilstrækkelige materialer, udeladte arbejder eller utilstrækkelig overholdelse af byggetekniske regler. Typiske problemstillinger i forbindelse med mangler inkluderer uenighed om, hvorvidt en given fejl faktisk udgør en mangel, hvilken betydning manglen har for byggeriets anvendelighed, og hvem der bærer ansvaret.

Ofte opstår der også tvister om, hvorvidt manglen skyldes projekteringsfejl, udførelsesfejl eller forhold hos bygherren selv. Mangler kan være både synlige og skjulte, og håndteringen af dem kræver ofte en grundig teknisk og juridisk vurdering.

De juridiske rammer for mangelshåndtering

De juridiske rammer for mangelshåndtering i byggeriet er primært fastlagt gennem entrepriseretten, der reguleres af både aftaleforholdene mellem parterne, relevant lovgivning og de almindelige betingelser, såsom AB 18 og ABT 18. En mangel opstår, når det leverede byggeri ikke lever op til de krav, der følger af aftalen, gældende normer eller lovgivning.

Det er afgørende, at parterne har klart defineret kravene til ydelsen i kontrakten, da det danner grundlaget for vurderingen af, om der foreligger en mangel.

Hvis en mangel konstateres, giver entrepriseretten bygherren en række beføjelser, herunder retten til afhjælpning, forholdsmæssigt afslag eller i visse tilfælde ophævelse af aftalen, afhængigt af mangelns karakter og omfang.

Det er dog vigtigt, at der reageres rettidigt på konstaterede mangler, da der ofte er fastsat reklamationsfrister, som kan have betydning for, om krav kan gøres gældende. Endvidere spiller reglerne om ansvarsfordeling og bevisbyrde en central rolle i vurderingen af, hvem der hæfter for manglen, og hvordan processen for håndtering af mangler skal forløbe i praksis.

Praktiske værktøjer og processer ved konstatering af mangler

Når der konstateres mangler i et byggeprojekt, er det afgørende at have klare og effektive værktøjer og processer for at sikre en korrekt håndtering. Først bør manglen dokumenteres grundigt, for eksempel gennem fotodokumentation, skriftlige beskrivelser og eventuelt bygningsgennemgange med relevante parter til stede.

Det er vigtigt at registrere tidspunkter og omfang, så der ikke opstår uenighed om mangelns karakter. Herefter bør den involverede part – typisk entreprenøren – straks informeres skriftligt om manglen, og der bør gives en frist for udbedring i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

Det kan også være hensigtsmæssigt at benytte sig af mangellister og systematiske tjekskemaer for at sikre, at intet overses.

I mere komplekse tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage uvildige sagkyndige, som kan bidrage med en objektiv vurdering af manglen og dens betydning for byggeriet. Gennem hele processen er det centralt at følge de procedurer, der er fastlagt i kontrakten og gældende regler, så både rettigheder og pligter overholdes for alle parter.

Forebyggelse og konfliktløsning i byggeriets mangelspørgsmål

Forebyggelse af mangler i byggeriet tager ofte udgangspunkt i grundig planlægning, tydelig kommunikation og klare aftalegrundlag mellem alle parter. Allerede i projekteringsfasen kan mange potentielle konflikter minimeres ved at udarbejde detaljerede beskrivelser, anvende gennemprøvede standarder og sikre løbende kvalitetskontrol.

Få mere information om https://www.retb.dk/ her.

Det er vigtigt, at både bygherre, entreprenør og rådgivere løbende dokumenterer relevante forhold og afklarer forventninger, så misforståelser undgås. Opstår der alligevel uenighed om mangler, anbefales det at søge en mindelig løsning gennem dialog og eventuel mediation, før mere indgribende retslige skridt overvejes.

Mange tvister kan nemlig løses hurtigere og billigere, når parterne samarbejder om en pragmatisk løsning frem for at eskalere sagen. Anvendelse af konfliktløsende værktøjer som forhandling, mægling eller voldgift kan bidrage til at sikre, at byggeriet kan færdiggøres tilfredsstillende for alle involverede parter.